fest

Jeg savner en god fest. Med dans og kjoler og opsat hår. Så jeg har købt billetter til arrangementer to dage i træk. Jeg tænker at når nu babyen er begyndt på ikke at ville holdes af andre end sin mor så kommer det til at gå vildt godt med at få ham passet. Især når han ydermere skal have udmalk. Babysitning anyone? der er frit valg både 6 og 7 november.

et frieri

Så friede han. lige der, midt i aftensmadsforberedelserne. Vi stod ellers bare og sludrede om løst og fast og ingenting da han siger at han elsker mig og det liv vi er ved at lave sammen. Jeg spørger ham hvorfor han er glad for det. Han spørger om vi skal giftes så? Jeg siger det kommer an på om han arter sig. Og så siger jeg ja.

mødregruppen

Jeg troede egentligt ikke at jeg behøvede det. Men det er godt. Godt at kunne sidde helt naturligt hen over kaffen og stille spørgsmål om blod, tårer, lort og veer uden at skulle tage stilling til om det er "passende". Det er rart at gå ind i et rum som ikke tager stilling til det passende. Det er ikke et udpræget privat rum. Men det er meget personligt. Og det er godt. Jeg ville ikke have mødt dem ellers, de andre. Og vi bliver nok aldrig venner. Jo måske med to af dem. Men de andre, nej. Ikke hende med konforme, hende den stressede eller spejderen. Måske. Men vi accepterer hinanden og tager hinanden alvorligt. Jeg er een af de yngste, men med det ældste barn. De andres er 2 1/2 og så den lille. Jeg er med i gruppen. Jeg forholder mig og kommer med erfaringer og udsagn der er rigtige og passer ind. jeg siger også ting der ikke passer ind. Jeg går imod konsensus og det er ok. Jeg siger jo bare det der er rigtigt for mig. Ikke det som lige passer i samtalen.

en del af gruppen.

Jeg har mast mig ind. Jeg der ellers aldrig ankommer uinviteret til en fest. Men jeg har mast mig ind i en gruppe af skønne kvinder og lader som om at jeg er en del af gruppen. Det er jeg næsten og så alligevel ikke helt. Det er ikke fordi de kender hinanden bedre, de har ikke været venner længe, men de har alligevel haft en sammenhørighed omkring et projekt som heldigvis er slut nu. Heldigvis for nu er der måske chance for at jeg kan komme til at snakke med dem. Som mig, som ligeværdig. Jeg synes det er svært at få nye venner. Og jeg trænger sådan til nye venner. Nye tanker, nye talemåder. Men så rammes jeg af den der nagende fornemmelse af at være hende den nye. Hende de ikke kender, hende der skal vejes og findes tilpas. Men heldigvis ved jeg hvem jeg er. Og jeg laver mig ikke om for nogen. Så de må tage mig som jeg er, og hvis det ikke lykkes så kan jeg i det mindste ikke sige at jeg ikke prøvede. Selvom jeg holder vejret så længe.

forestående fødsel

Det er ved at være lige op over. Jeg har 10 dage tilbage som etbarnsmor. Så er det delfamile med 1 egen, 1 fælles og 2 af hans. Jeg glæder mig. Jeg rykker rundt i hele huset og prøver febrilsk at sætte fødslen i gang, men der sker ikke rigtigt andet end at jeg får ondt i lænden og halsbrand. Til gengæld står jeg op hver 3 time om natten for at tisse. Bare man kunne være gravid altid. Nej.

andelsmejeriet åbner igen

Så prøver vi igen. kroppen omdanner sig langsomt til at følge hele rækken fra udvikling, produktionshal, til andelsmajeri.

Jeg skal da ikke afbryde...

Kasper Winding var ude på kontoret i går fordi han laver musik til et af firmaerne i opgangen. Vores køkken ligger ved siden af receptionen, så de sender alle ind til os for at få sig en kop negersved i ventetiden. Jeg bliver normalt pisse irriteret over alle de mennesker der hænger ud i vores lounge, men da Kasper sjæl-i-flammer Winding var i fuld gang med at lave sig en kop mokka i en fyrfadsstage tænkte jeg ok ok - for denne ene gangs skyld så....