andelsmejeriet åbner igen

Så prøver vi igen. kroppen omdanner sig langsomt til at følge hele rækken fra udvikling, produktionshal, til andelsmajeri.

Jeg skal da ikke afbryde...

Kasper Winding var ude på kontoret i går fordi han laver musik til et af firmaerne i opgangen. Vores køkken ligger ved siden af receptionen, så de sender alle ind til os for at få sig en kop negersved i ventetiden. Jeg bliver normalt pisse irriteret over alle de mennesker der hænger ud i vores lounge, men da Kasper sjæl-i-flammer Winding var i fuld gang med at lave sig en kop mokka i en fyrfadsstage tænkte jeg ok ok - for denne ene gangs skyld så....

Var det GOTH for dig også skat?

I aften har vi inviteret til Halloween fest. Alle de voksne skal komme udklædte i GOTH tøj. Det bliver fantastisk. Jeg har syet en Dracula kappe til manden og har købt hvid smike og sort hårspray. Jeg glæder mig som en lille gris. Vi skal have rådne æbler og sort pasta og blå kylling og lave 10 græskarhoveder der skal skræmme livet af naboernes børn. Manden sørger for soundtrack af uhyggelige og skræmmende lyde og jeg finder ulækre små film på nettet der skal køre fra projektoren på væggen. MUAAAHAHAAAHHAAAAAA.

alle platforme

Jeg har lige haft en samtale kørende med kæresten som foregik på Skype, Facebook chat og sms samtidigt med et ord på hver platform. Så skulle man selv sætte dem sammen i den rigtige rækkefølge. Det er griner at kommunikere på multiplatform.

Jeg er meget facsineret af Facebook for tiden og har kastet mig ud i mit eget lille antropoligiske experiment. For efter det 'nye' Facebook har vundet indpas er der sket et skred i den måde folk bruger Facebook på. Kommunikationen er blevet mere flydende. Folk kommenterer på andres statusser og ikke mindst wall-to-wall funktionen er et studie i sig selv. For det er tydeligvis ikke gået op for de mange at de sender deres personlige beskeder ud til hele deres bekendtskabskreds. Hvilket til tider kan være en ret pinsom oplevelse at følge med I, for det er ikke alle der formulere sig lige heldigt i det offentlige rum. Men sjovt er det. Og interessant at følge med i den sociale udvikling. Her er det så at den gode gamle reklame og marketingserfaring melder sig for når jeg sidder og suger den slags socialt netværk indtryk til mig rykker mit indre kapitalistsvin på sig og tænker: hvordan kan man få fremelsket nogle behov hos de her mennesker. Hvordan kan vi tjene penge på dem? Hvordan kan vi få pushet nogle produkter ned i halsen på dem? Hvordan kan vi skabe det fede brand i deres fælles bevidsthed.

Jeg er lige ved at have knækket koden og jeg lover jer at det bliver stort. Jeg skal nok vende tilbage når jeg har et bud....

low tech / high tech

I weekenden fandt jeg den perfekte metode til at ideudvikle. Som den trofaste læser vil vide har jeg i nogle år haft mere eller mindre grad af skriveblokering. Det drejer sig ikke om blokering af alt skrivning - men kreativ ideudvikling af film. Min hjerne glider af, når jeg begynder at tænke i de baner. Desuden tænker jeg hurtigere end jeg skriver, så jeg tænkte at jeg skulle prøve at fjerne skriveelementet, men hvad så med hænderne??

Lørdag gåtur på Vordingborg strøg (don't ask). Ind i strikkebuttiken og købe to ruller garn og nogle pinde. Blød stol ud i solen. Kop kaffe. Dyne omkring og så ellers igang. Efter at have strukket lidt gik det op for mig at jeg jo bare kunne snakke mine ideer ud. Mine hænder var jo beskftiget på den gode måde, hvor der kommer et umiddelbart resultat ud af det - retstrikket regnbuetfarvet halstørklæde til 13årig bonusdatter- yes. Men hvordan skulle jeg så kunne huske alle de geniale tanker og ideer som jeg får mens jeg sidder og strikker? Jo - jeg skulle da bare snakke i mit fortrukne stykke gear. Mit primære håndvåben, som aligevel altid er til rådighed. Mobilen.

Fuldstændigt banebrydene aha-oplevelse. Jeg kunne tænke mens jeg talte, hænderne var beskæftiget med samme udbytte som når man mæt og tilfreds læner sig tilbage og ser på 4 tætskrevne sider. Jeg kan kun anbefale det.

- Og har allerede forberedt hele familien på strikkede julegave - Im on a roll!

Dansk TV-underholdning

Præcis så lavpandet, at vi ikke behøver at tænke, afspillet ved præcis så høj volumen, at vi ikke behøver at tale sammen..... Har reddet danske parforhold i årtier.

lille møvle

Jeg savner min søn i de uger hvor han bor hos sin far. Jeg ville gerne have ham hos mig hele tiden. Han er glad når han er hos mig. I vores hippiehjem med rod og nullermænd og børn og veninder og takeaway og oceaner af skvulpende kærlighed. Vi er ligeglade med om skoene roder i entreen eller der ligger legetøj på gulvet, bare vi har det godt og hyggeligt og varmt.

Jeg giver min eksmand lov til at beholde vores søns adresse hos sig selvom han vil have den for alle de forkerte grunde. Jeg vil til enhver tid kæmpe for min søn, men jeg vil ikke inddrage ham i en retssag, som den nye lov siger at man skal hvis man skal slås om bopælen. Simon skal ikke vælge (men jeg ved at han ville vælge mig). For jeg er en god mor. Jeg elsker ham og passer på ham og sørger for ham. Jeg opdrager ham til at være sammen med andre og giver ham lov til at slappe af og give slip sammen med mig. Jeg forkæler ham og lærer ham at være god og sød og passe på sig selv. Jeg lærer ham at dele, men at det også er ok at have ting for sig selv. Han er min, jeg er hans. Jeg har selv bygget ham.